|
Danmarks første fortælleskole blev grundlagt af Brita Haugen i samarbejde med Vestjyllands Højskole under titlen: Myte, dans, ritual. Med fortællingen som det faste omdrejningspunkt.
Brita Haugen leder uddannelsen i samarbejde med skolens danselærer, musiker Michael Kirkegaard og sanger, fortæller og instruktør Katrine Faber.
I brochuren for uddannelsen bydes der ind med ordene:
”Få kontakt til den skabende impuls. Bliv en god fortæller.
Dans dig til nyt mod, vitalitet og livsglæde.
Sug næring af mytens visdom, og lad dine drømme blive vejviser.
Bliv fortrolig med folkekunstens mundtlige tradition i fortælling, dans og sang.
Bliv en god formidler.
Giv dig tid til koncentration og besindelse på dine muligheder."
Mange har haft glæde af at få fortællingen med i deres hverdag, som undervisere, socialarbejdere, psykologer, præster, i arbejdet med børn, unge, ældre og til brug i festligt lag. Overalt hvor mennesker mødes kan fortællingen skabe fællesskab, glæde og indsigt.
Personligt kan det at arbejde med fortællingen og den særlige kombination med kroppens fortælling i rituel dans, blive en vej til indsigt og erkendelse og dermed nye kunstneriske og menneskelige udtryksmuligheder.
En række af Skandinaviens bedste professionelle fortællere har gået på skolen. På fortælle-festivaller finder du altid mange fortællere, som har fået deres grundlag her. Det er vi stolte af.
Fortællinger er det, der binder os sammen, inspirerer og udfordrer vores ide om verden og om os selv. Fortællinger skaber rammerne om vores hverdag og vore fester.
Vi er af den opfattelse at de fortællinger, du hører er lige så vigtige, som de gener du har fået.
Download folder for uddannelsen 2011-2013
|