Skærsommerdage i Vestjylland
Udskriv Email

KURSUSBESKRIVELSE

Dato: 23. - 29. juni 2012

Vi byder velkommen til en højskoleuge i dagen omkring Sankt Hans, med busture, foredrag og studiekredse der blandt andet omfatter:

- Et møde med forfatteren Egon Clausen, der fortæller om sin barndomsegn.
- Foredrag om romanen ”Mærkedage” af Jens Smærup Sørensen.
- Et møde med forfatteren Egon Nielsen.
- Et veteranfly-museum i Stauning.
- Smede og Vindmøller i Lem.
- Maleren Otto Frello på Varde Museum.
- Ål Kirke med kalkmalerier af bl.a. Skt. Nikolai.
- En flygtningekirkegård fra 1940-erne.
- Blåvandshuk med fyrtårn og klitlandskaber.
- Thyborøn med udstilling om strandinger på Vestkysten.
- En sejltur på Limfjorden.
- Maleren Jens Søndergaard på Heltborg Museum.
- Vestervig Kirke Og Liden Kirstens grav.
- Harboøre med fortælling om missionsfolk og redningsfolk.
- En eftermiddagstur til Ringkøbing.
- En aften med sange af Poul Henningsen, Edith Piaf og Bertolt Brecht.

Programmet omfatter også morgensamlinger, foredrag, sang og fortælling, god mad og en solnedgang ved Vesterhavet.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole
Steen Espensen, højskolelærer og fhv. forstander.

Studiekredse: Hver deltager vælger en studiekreds:

Vandreture i det vestjyske: Med udgangspunkt i 2 af egnens kirker skal vi på vandring opleve samspillet mellem natur og mennesker på heden, i plantagen og ved fjorden. Ved højskolelærer Steen Espensen
Litteratur: Fisker-litteratur. Ved pastor Henriette Ringgaard

 

 

 

Cookie- og privatlivspolitik

Copyright Vestjyllands Højskole 2011. Design by GM, Thomas Dausell & Anette Nielsen.

Admin